Hvordan påvirker AI og produktivitet hinanden i praksis? En ny, omfattende undersøgelse fra MIT, Harvard og Wharton viser, at kunstig intelligens kan øge medarbejderes præstation markant – men også trække den ned, hvis teknologien bruges forkert.
Resultaterne er særligt relevante nu, hvor EU’s AI-forordning stiller krav til danske virksomheder om ansvarlig brug og træning i AI. For det er ikke teknologien i sig selv, der gør forskellen. Det er måden, vi bruger den på.
Forskning med klare konklusioner
Undersøgelsen, som blev udført i samarbejde med Boston Consulting Group, inkluderede over 700 vidensmedarbejdere. De blev delt op i grupper, hvor nogle fik opgaver, AI var god til – som at udvikle ideer, skrive slogans og lave kampagneindhold – mens andre fik opgaver, der krævede dybere analyse og kritisk tænkning.
Resultaterne taler for sig selv: Deltagerne, der brugte AI til opgaver inden for dens styrker, præsterede op til 42,5 % bedre. Men når AI blev brugt til opgaver uden for dens kompetencefelt, faldt performance med op til 24 procentpoint.
Især medarbejdere, der i udgangspunktet lå lavere på kompetenceniveau, fik mest ud af AI – en vigtig pointe i forhold til læring og opkvalificering.
Hvad betyder det i en dansk kontekst?
I Danmark er AI og produktivitet ikke længere fremtidssnak. Det er noget, vi allerede mærker i dag. Mange organisationer implementerer AI-værktøjer – men alt for få sørger for, at medarbejderne forstår, hvordan og hvornår de skal bruge dem.
“Generativ AI kan øge en vidensmedarbejders præstation med næsten 40 % – sammenlignet med dem, der ikke bruger AI.” – MIT Sloan
Med AI-forordningen bliver det et krav, at medarbejdere skal oplæres. MIT-forskningen viser, hvorfor det ikke bare er et spørgsmål om compliance – men et reelt spørgsmål om kvalitet og ansvarlighed. Hvis vi bruger AI som en “one-size-fits-all”-løsning, risikerer vi at gå baglæns.
AI og produktivitet kræver omtanke
Forskningen identificerede to måder, medarbejdere bruger AI på. Nogle optræder som “centaurs” – de fordeler opgaver mellem sig selv og AI. Andre er “cyborgs” – de integrerer AI dybt i hele deres arbejdsproces. Ingen af modellerne er forkerte. Det afgørende er, at medarbejderne forstår, hvornår AI skaber værdi – og hvornår menneskelig vurdering er nødvendig.
“Folk har en tendens til at slå hjernen fra og bare følge, hvad AI foreslår – selv når det er forkert.” – Fabrizio Dell’Acqua
Derfor anbefaler forskerne onboarding, feedback og løbende læring. Der skal skabes en kultur, hvor det er naturligt at samarbejde med AI – men også at stille spørgsmålstegn ved dens output.
Fremtiden kræver ansvarlig brug
Vi står på tærsklen til en ny æra, hvor AI og produktivitet bliver tæt forbundne. Men gevinsten afhænger af vores evne til at forstå teknologien – og ikke mindst vores vilje til at bruge den med omtanke.
For i sidste ende er den største risiko ikke AI. Det er, at vi ikke lærer at bruge den klogt.
“Mindre erfarne medarbejdere forbedrer både hastighed og kvalitet markant, når de bruger AI som støtte.” – Studiet Generative AI at Work
Kilde: MIT Sloan – How generative AI can boost highly skilled workers’ productivity
LinkedIn: MIT Sloan
Relateret læsning: Frygt ikke AI – frygt uvidenhed
Om forfatteren – Martin Sattrup Christensen
Martin Sattrup Christensen kombinerer strategisk indsigt med hands-on erfaring og en stærk baggrund inden for AI. Han er uddannet fra CBS og IMD og har videreuddannet sig hos MIT Sloan med speciale i AI’s betydning for forretningsstrategi. Derudover er han certificeret som ChatGPT Expert fra Blockchain Council – et bevis på hans dybe forståelse for generativ AI. Martin har hjulpet danske SMV’er med at arbejde smartere med AI og er forfatter til bogen “Gør din arbejdsdag lettere med ChatGPT”. Martin er stifter af AI Agenten.